På trods af et helt år med krig og udbredte flyveforbud fandt næsten 500 kristne fra 55 nationer vej til Jerusalem for at deltage i vores løvhyttefest 2024 fra den 16.-23. oktober....
Af Laurina Driesse og Marelinke Van Der Riet
På trods af et helt år med krig og udbredte flyveforbud fandt næsten 500 kristne fra 55 nationer vej til Jerusalem for at deltage i vores løvhyttefest 2024 fra den 16.-23. oktober. De lod sig ikke afskrække af advarsler fra familie og venner om ikke at komme. Nogle måtte omarrangere flyvninger mange gange for at finde en vej, og mange endte med at betale dobbelt pris eller mere for flysæder. Alligevel viste vores tilrejsende deltagere et fantastisk mod og beslutsomhed, og de fortjener alle en medalje for at komme.

Festen åbnede med en rundvisning i Gazas grænseområde og en særlig mindeceremoni i HaBsor National Park for at ære de 1.200 israelere, der faldt, og 251, der blev taget som gidsler under Hamas’ masseterrorangreb i dette område den 7. oktober for et år siden. Deltagerne hørte førstehåndsberetninger fra lokale samfundsledere og sikkerhedsfolk om de tragiske begivenheder på Simchat Torah. De besøgte også vigtige steder med forbindelse til Hamas’ grusomheder, herunder Nova-musikfestivalen, Kibbutz Be’eri og ‘bilkirkegården’, for at få deres egne indtryk af, hvad der fandt sted dér.
I sidste ende, på grund af deres tro og udholdenhed, var ICEJ’s løvhyttefest 2024 den største solidaritetsmission til Israel, siden krigen begyndte sidste år!
De største grupper i år kom fra Tyskland (80+), Sydafrika (30), Storbritannien (21) og USA (21), plus yderligere 50 nationer – herunder Iran, Malaysia, Indonesien og andre lande, der ikke har nogen relation til Israel. Mange deltagere har været en del af vores daglige globale bønnesamlinger i det sidste år og taget imod kaldet til at komme og bede til Herren her i denne nation (Zakarias 8:20-22).
Deltagerne hørte følelsesladede vidnesbyrd fra almindelige mennesker, der pludselig blev til helte på den ‘sorte sabbat’ sidste år. Eshkols regionale sikkerhedschef Ilan Isaacson fortalte, hvordan han var så overvældet af terroristernes angreb, at han ikke kunne tage af sted for at hjælpe sin egen skræmte datter i deres kibbutz flere kilometer væk. Han tilføjede, at særlige radioenheder doneret af ICEJ var det eneste pålidelige middel til at kommunikere mellem sikkerhedsteams i regionen, og derfor hjalp de med at redde mange, mange liv den dag.
Nicole Carbone beskrev derefter, hvordan hun talte i telefon med sin mor i Kibbutz Be’eri, da den blev løbet over ende af terrorister. Tragisk nok blev hendes mor dræbt få øjeblikke senere, mens hendes 85-årige far Alex overlevede med nød og næppe. Da han sad i publikum omgivet “Min familie, selv mine børn ville stoppe mig, men jeg sagde ‘nej, jeg tager af sted'”, sagde Litiana fra Fiji. “Vi ønsker at være her for at støtte og trøste det jødiske folk … som verset i Esajas 40 siger.”
“At komme til Israel var ikke den svære del; men at begrunde for familie og venner, hvorfor jeg tager afsted, var svært”, forklarede Estelle fra Sydafrika. “Min søn ordnede endda ekstra forsikringer for mig, før jeg tog afsted, selvom jeg er kommet hertil hvert år siden 1990. Israel er mit hjem.” af omkring 400 kristne fra hele verden, blev Alex overvældet af tårer af lettelse over deltagernes omsorg for ham og hans lokalsamfund. “Folk som jer er englene, der hjælper os”, konkluderede hans datter Nicole.
“Det gjorde indtryk at komme i kontakt med de ægte, personlige historier”, sagde Denise fra Sydafrika, som regelmæssigt deltager i GPG online. “Som mor rørte det virkelig mit hjerte at høre, hvordan mødre havde rædselsslagne børn, som de var nødt til at berolige og trøste midt i terrorangrebet.”
“Det betyder mere for det jødiske folk, at vi kommer midt i en krig fremfor at komme, når alt er normalt”, sagde Guy fra USA, der har været til flere løvhyttefester. “Jeg kan ikke engang forestille mig, hvordan det må være, når naboer
Artiklen blev bragt i Et Ord fra Jerusalem, Nr. 6 · December 2024.